KPI – samspil mellem kristendom og pædagogik

Kristent Pædagogisk Institut (KPI) arbejder med at gennemtænke, hvad et kristent perspektiv på menneskelivet betyder for vores roller som forældre, undervisere, omsorgspersoner og formidlere. Vi ønsker at være en ressource for faggrupper og enkeltpersoner, som er optaget af spørgsmål vedrørende undervisning og opdragelse ud fra et kristent livs- og menneskesyn.

Arrangementer

Refleksioner

EN TID TIL AT VÆRE GLAD - EN TID TIL IKKE AT VÆRE SÅ GLAD
v. psykologistuderende Thilde Thuren
Jeg har lige set en dokumentar på DR TV om Hollywood-skuespilleren, Matthew Perry, der for nogle år siden døde af en overdosis ketamin. Øjensynligt var han alt, hvad vi kan drømme om: uforståeligt rig, vildt berømt, good looking. Alligevel havde han det forfærdeligt. Gad vide, om han faktisk fik det værre af sin rigdom, der måske affødte spørgsmålene: "Hvad er det dog så, jeg mangler? Måske er det mig, der er noget i vejen med? Burde jeg om nogen ikke være glad?".
Et psykologisk svar kunne lyde: "Du har det muligvis ikke godt med dig selv og andre". Når vi som mennesker har fået opfyldt vores basalt materielle behov, så handler vores glæde og oplevelse af mening i høj grad om relationer; relationen til os selv såvel som til andre mennesker. Der er intet nyt under solen, når jeg siger, at jagten på penge og berømmelse ofte kan være udtryk for et forsøg på at udfylde relationelle huller i os.
Dertil kommer et kristent svar: "Ja, der er noget galt med dig, som hverken gode relationer eller penge kan rette op på". En forklaring, der ikke får så meget opmærksomhed, og som måske derfor bidrager til ulykken. Selv hvis vi er rige både i materiel og relationel forstand, så vil det menneske, der ærligt forholder sig til sig selv og verden altid fornemme en dissonans: Der er noget, der ikke er, som det skal være.
Forsøger vi på egen hånd at rette op på det, vil vi nødvendigvis erfare, at det er umuligt. Meget kan blive bedre, men en underliggende snert af noget, der ikke går op, vil vare ved. Vi står magtesløse over for den dissonans i verden, som vi på kristent kalder synd. Vi må indse, at dissonans er et vilkår, som kun Gud kan rette op på. Gør vi det, finder vi måske en fred i ikke at være så glade, som vi forventer - og deri ligger glæden måske. Ganske som med de vises sten, der er for den, der ikke begærer dem.
Ketamin kan muligvis give en illusion om en overjordisk glæde (for en kort stund og med farlige følger). Men vi har faktisk lov at håbe på en glæde, der overgår al forstand, og som er tilgængelig i evige mængder. Selvfølgelig længes vi efter den! Men vi må rette vores længsel mod Gud og indse, at den sande glæde endnu ikke er opnåelig. Dér kan vi finde fred i, at vi ikke er så glade, som vi længes efter at være.@Thilde Thuren

EN TID TIL AT VÆRE GLAD - EN TID TIL IKKE AT VÆRE SÅ GLAD
v. psykologistuderende Thilde Thuren

Jeg har lige set en dokumentar på DR TV om Hollywood-skuespilleren, Matthew Perry, der for nogle år siden døde af en overdosis ketamin. Øjensynligt var han alt, hvad vi kan drømme om: uforståeligt rig, vildt berømt, good looking. Alligevel havde han det forfærdeligt. Gad vide, om han faktisk fik det værre af sin rigdom, der måske affødte spørgsmålene: "Hvad er det dog så, jeg mangler? Måske er det mig, der er noget i vejen med? Burde jeg om nogen ikke være glad?".

Et psykologisk svar kunne lyde: "Du har det muligvis ikke godt med dig selv og andre". Når vi som mennesker har fået opfyldt vores basalt materielle behov, så handler vores glæde og oplevelse af mening i høj grad om relationer; relationen til os selv såvel som til andre mennesker. Der er intet nyt under solen, når jeg siger, at jagten på penge og berømmelse ofte kan være udtryk for et forsøg på at udfylde relationelle huller i os.

Dertil kommer et kristent svar: "Ja, der er noget galt med dig, som hverken gode relationer eller penge kan rette op på". En forklaring, der ikke får så meget opmærksomhed, og som måske derfor bidrager til ulykken. Selv hvis vi er rige både i materiel og relationel forstand, så vil det menneske, der ærligt forholder sig til sig selv og verden altid fornemme en dissonans: Der er noget, der ikke er, som det skal være.

Forsøger vi på egen hånd at rette op på det, vil vi nødvendigvis erfare, at det er umuligt. Meget kan blive bedre, men en underliggende snert af noget, der ikke går op, vil vare ved. Vi står magtesløse over for den dissonans i verden, som vi på kristent kalder synd. Vi må indse, at dissonans er et vilkår, som kun Gud kan rette op på. Gør vi det, finder vi måske en fred i ikke at være så glade, som vi forventer - og deri ligger glæden måske. Ganske som med de vises sten, der er for den, der ikke begærer dem.

Ketamin kan muligvis give en illusion om en overjordisk glæde (for en kort stund og med farlige følger). Men vi har faktisk lov at håbe på en glæde, der overgår al forstand, og som er tilgængelig i evige mængder. Selvfølgelig længes vi efter den! Men vi må rette vores længsel mod Gud og indse, at den sande glæde endnu ikke er opnåelig. Dér kan vi finde fred i, at vi ikke er så glade, som vi længes efter at være.

@Thilde Thuren

9. maj 2025

No message provided.

8. maj 2025

Ansøgningsfristen for KPI Akademi nærmer sig! Se mere på https://kpi.dk/kpi-akademi/ og søg senest d. 15. maj...

2. maj 2025
Læs flere på Facebook