KPI – samspil mellem kristendom og pædagogik

Tid til at bygge op – kursusdag om dannelse i kristent perspektiv.

Vil du have ny inspiration til arbejdet med børn og unge? Tid til at bygge op sætter fokus på dannelse, synet på mennesket og konkrete redskaber til hverdagen i skole og kirke.
Dagen byder på oplæg, dialog, frokost og workshops – for lærere, ledere, ansatte i kirke og organisationer samt studerende.

Der er stadig ledige pladser og tilmeldingsfristen er den . 1 februar.

👉 Læs mere og tilmeld dig:
https://kpi.dk/arrangement/tid-til-at-bygge-op/

Lys i mørket

Der er noget særligt ved december. Vi befinder os i årets mørkeste tid, hvor dagene er korte, og mørket fylder. Netop derfor bliver vi mindet om, hvor meget vi har brug for det, der lyser op. Vi tænder julelys i træerne, adventslys i stuerne og ser byens gader glimte.
Men lyset er ikke kun noget, vi tænder udenfor. December minder os også om, at vi selv kan være lys.

For nogle er juletiden en svær tid – når midlerne er små, eller når savnet af et menneske fylder. Her bliver vi mindet om, at vi kan gøre en forskel, at vi kan være lys i et andet menneskes liv gennem omsorg, nærvær og gode gerninger.

Det er en af december måneds særlige påmindelser: at lyset ikke kun er et fysisk fænomen, men også et symbol på håb og fællesskab. Og netop her ligger en vigtig opfordring til os: at lade lyset fortsætte, når kalenderen skifter. Når juletiden er ovre, pakkes lysene og pynten ned – men det samme må ikke ske i vores fællesskaber og i mødet med mennesker. De gode gerninger må ikke begrænses til december. Små gestusser af venlighed, opmærksomhed og generøsitet kan bryde mørket i januar, i april og i september, lige så meget som i december.

Det vigtigste lys i december er dog det, vi fejrer og mindes i julen: Guds lys, da han sendte sin søn til verden for at bringe håb til mennesker. Modsat julelysene, som pakkes væk, er dette lys ikke begrænset til en måned om året. Det er et lys, der varer ved – til alle tider, i alle måneder, og som kan skinne gennem os, når vi deler det med andre.

Om at gøre sig umage og sænke skuldrene

Vi lever i relationer – i familien, på arbejdet, i kirken og i andre fællesskaber. Med relationer følger forventninger, ansvar og et ønske om at gøre det rigtige.
I pædagogiske sammenhænge – og i livet generelt – står vi ofte overfor problemer, hvor vi skal bruge vores dømmekraft og foretage et skøn. At skønne betyder at bruge vores viden, erfaring, kendskab og værdier til at træffe beslutninger, når der ikke findes ét korrekt svar. Vi har fået givet et ansvar, men også nåde, når vi skønner forkert.
Når vi støtter hinanden, inspirerer hinanden – og giver plads til at fejle kan vi sænke skuldrene og finde frimodighed i, at vi ikke altid rammer rigtigt.
Vi kan øve os, lære og vokse – men vi må ikke glemme, at vi har en nådefuld Gud, som bruger os, selv når vi ikke er perfekte.
Har du lyst til at læse mere om at skønne kan du læse artiklen fra KPI’s seneste nyhedsbrev på https://kpi.dk/wp-content/uploads/2025/12/En-artikel-om-skoen.pdf