KPI – samspil mellem kristendom og pædagogik

Kristent Pædagogisk Institut (KPI) arbejder med at gennemtænke, hvad et kristent perspektiv på menneskelivet betyder for vores roller som forældre, undervisere, omsorgspersoner og formidlere. Vi ønsker at være en ressource for faggrupper og enkeltpersoner, som er optaget af spørgsmål vedrørende undervisning og opdragelse ud fra et kristent livs- og menneskesyn.

Arrangementer

Refleksioner

KPI har en stand på IM's Årsmøde. Kom endelig forbi til en snak om religions- pædagogik og hør om vores gode ressourcer.

KPI har en stand på IM's Årsmøde. Kom endelig forbi til en snak om religions- pædagogik og hør om vores gode ressourcer.

5. juni 2026
Om ikke at kunne (op)nåAf Thilde Thuren"Kaj vil ha' æble" er en storfavorit hjemme hos os for tiden – måske kender du den fra din egen eller dine børns barndom?
Kaj har fået øje på et stort æble, som han så gerne vil have fat i. Uanset hvad han prøver, kan han ikke nå det, og efter flere mislykkede forsøg begynder han at græde.--- sceneskift ---Forleden gik min datter og jeg en tur på stranden og kastede sten i vandet. Hun faldt for de store sten, som hun samlede op. Hun udvalgte sig et særligt stort eksemplar, som hun flere gange forsøgte at løfte, men det lykkedes hende ikke. Her nåede jeg at opdage min egen trang til at løfte den for hende og stoppede mig selv. I stedet konstaterede jeg: "Den er så stor, at du ikke kan løfte den." Så gik hun videre til de mindre sten, som hun smed i vandet.Jeg forundres over værdien af erfaringer, hvor vi møder vores begrænsninger. For ligesom lille Kaj bliver ked af det, når han ikke kan nå æblet, kan "voksne jeg" blive ked af det, når der er noget i mit liv, jeg ikke kan opnå. Jeg tror, de to erfaringer hænger sammen, og jeg tror, det er vigtigt at udruste vores børn til at håndtere dem, for de er en uomgængelig del af livet. Jeg vil dog lige indskyde, at det altså ikke er, fordi man aldrig skal hjælpe sine børn – selvfølgelig!Min pointe er derimod, at jeg tror, det til tider er godt for dem at møde muren, og at vi er der sammen med dem, når det sker. Det behøver ikke være en voldsom erfaring – min datter blev ikke yderligere berørt af situationen med stenen – men en tydelig oplevelse af, at hertil nåede jeg, og så kunne jeg ikke komme længere. Hvis vi kontinuerligt oplever, at verden flytter sig for os – nogen plukker æblet for os, nogen løfter stenen for os – kan vi måske komme til at tro på illusionen om vores egen almægtighed: At livet handler om at lykkes, og at jeg kan, hvad jeg vil.Når vi brydes med verden og taber, får vi den værdifulde erfaring af, at der er noget, der er større end os. Jakob brydes med Gud og erfarer, at NOGEN er større end ham, og kamppladsen bliver hellig. Måske en hellig erfaring af at have en plads i denne verden og et tilhørsforhold. Efter frustrationen over ikke at kunne, kan der følge en ro over at blive defineret af vores afgrænsethed. Igen en indskydelse: Alt med måde, for selvfølgelig er det ikke et spørgsmål om aldrig at måtte lykkes!Hvordan er vi sammen med vores børn, når det sker? Jeg tror, det ofte kræver færre ord og mindre værdiladning, end jeg i hvert fald har tendens til. En enkelt konstatering (som det lykkedes mig at begrænse mig til i ovenstående prototypiske eksempel) understreger, at det er en fælles oplevelse og kan støtte barnet i selv at gribe om oplevelsen. Vi behøver ikke tilføje en ærgrelse, hvis barnet ikke er ærgerligt. Vi behøver heller ikke på forhånd konstatere, at stenen er for stor, sådan at barnet undgår at prøve at løfte den (og undgår at blive skuffet). Måske behøver vi heller ikke præsentere et alternativ eller en afledning ved at pege på de mindre sten, som det godt kan lykkes med. Måske kan vi bare stå to mennesker sammen lige der ved den store sten, indtil vi er færdige med det. "At komme videre" kommer tit af sig selv, hvis vi giver det lov.--- tilbage til Kaj og æblet ---Da Kaj græder, falder æblet spontant ned til ham, og så er han glad igen; han fik det! Hvad nu, hvis æblet en anden gang ikke faldt ned? Hvis der i stedet kom en voksen, gav ham et kram og sagde: "Øv, jeg kan godt se, du gerne ville have æblet" – hverken mere eller mindre. Så finder Kaj måske med tiden ud af, at det er Guds æble, og at også Kaj er Guds – og at det er godt, at det er sådan.

Om ikke at kunne (op)nå

Af Thilde Thuren

"Kaj vil ha' æble" er en storfavorit hjemme hos os for tiden – måske kender du den fra din egen eller dine børns barndom?
Kaj har fået øje på et stort æble, som han så gerne vil have fat i. Uanset hvad han prøver, kan han ikke nå det, og efter flere mislykkede forsøg begynder han at græde.

--- sceneskift ---

Forleden gik min datter og jeg en tur på stranden og kastede sten i vandet. Hun faldt for de store sten, som hun samlede op. Hun udvalgte sig et særligt stort eksemplar, som hun flere gange forsøgte at løfte, men det lykkedes hende ikke. Her nåede jeg at opdage min egen trang til at løfte den for hende og stoppede mig selv. I stedet konstaterede jeg: "Den er så stor, at du ikke kan løfte den." Så gik hun videre til de mindre sten, som hun smed i vandet.

Jeg forundres over værdien af erfaringer, hvor vi møder vores begrænsninger. For ligesom lille Kaj bliver ked af det, når han ikke kan nå æblet, kan "voksne jeg" blive ked af det, når der er noget i mit liv, jeg ikke kan opnå. Jeg tror, de to erfaringer hænger sammen, og jeg tror, det er vigtigt at udruste vores børn til at håndtere dem, for de er en uomgængelig del af livet. Jeg vil dog lige indskyde, at det altså ikke er, fordi man aldrig skal hjælpe sine børn – selvfølgelig!

Min pointe er derimod, at jeg tror, det til tider er godt for dem at møde muren, og at vi er der sammen med dem, når det sker. Det behøver ikke være en voldsom erfaring – min datter blev ikke yderligere berørt af situationen med stenen – men en tydelig oplevelse af, at hertil nåede jeg, og så kunne jeg ikke komme længere. Hvis vi kontinuerligt oplever, at verden flytter sig for os – nogen plukker æblet for os, nogen løfter stenen for os – kan vi måske komme til at tro på illusionen om vores egen almægtighed: At livet handler om at lykkes, og at jeg kan, hvad jeg vil.

Når vi brydes med verden og taber, får vi den værdifulde erfaring af, at der er noget, der er større end os. Jakob brydes med Gud og erfarer, at NOGEN er større end ham, og kamppladsen bliver hellig. Måske en hellig erfaring af at have en plads i denne verden og et tilhørsforhold. Efter frustrationen over ikke at kunne, kan der følge en ro over at blive defineret af vores afgrænsethed. Igen en indskydelse: Alt med måde, for selvfølgelig er det ikke et spørgsmål om aldrig at måtte lykkes!

Hvordan er vi sammen med vores børn, når det sker? Jeg tror, det ofte kræver færre ord og mindre værdiladning, end jeg i hvert fald har tendens til. En enkelt konstatering (som det lykkedes mig at begrænse mig til i ovenstående prototypiske eksempel) understreger, at det er en fælles oplevelse og kan støtte barnet i selv at gribe om oplevelsen. Vi behøver ikke tilføje en ærgrelse, hvis barnet ikke er ærgerligt. Vi behøver heller ikke på forhånd konstatere, at stenen er for stor, sådan at barnet undgår at prøve at løfte den (og undgår at blive skuffet). Måske behøver vi heller ikke præsentere et alternativ eller en afledning ved at pege på de mindre sten, som det godt kan lykkes med. Måske kan vi bare stå to mennesker sammen lige der ved den store sten, indtil vi er færdige med det. "At komme videre" kommer tit af sig selv, hvis vi giver det lov.

--- tilbage til Kaj og æblet ---

Da Kaj græder, falder æblet spontant ned til ham, og så er han glad igen; han fik det! Hvad nu, hvis æblet en anden gang ikke faldt ned? Hvis der i stedet kom en voksen, gav ham et kram og sagde: "Øv, jeg kan godt se, du gerne ville have æblet" – hverken mere eller mindre. Så finder Kaj måske med tiden ud af, at det er Guds æble, og at også Kaj er Guds – og at det er godt, at det er sådan.

22. maj 2026
Tid til at bygge op – kursusdag om dannelse i kristent perspektiv.Vil du have ny inspiration til arbejdet med børn og unge? Tid til at bygge op sætter fokus på dannelse, synet på mennesket og konkrete redskaber til hverdagen i skole og kirke.
Dagen byder på oplæg, dialog, frokost og workshops – for lærere, ledere, ansatte i kirke og organisationer samt studerende.Der er stadig ledige pladser og tilmeldingsfristen er den . 1 februar.👉 Læs mere og tilmeld dig:
https://kpi.dk/arrangement/tid-til-at-bygge-op/

Tid til at bygge op – kursusdag om dannelse i kristent perspektiv.

Vil du have ny inspiration til arbejdet med børn og unge? Tid til at bygge op sætter fokus på dannelse, synet på mennesket og konkrete redskaber til hverdagen i skole og kirke.
Dagen byder på oplæg, dialog, frokost og workshops – for lærere, ledere, ansatte i kirke og organisationer samt studerende.

Der er stadig ledige pladser og tilmeldingsfristen er den . 1 februar.

👉 Læs mere og tilmeld dig:
https://kpi.dk/arrangement/tid-til-at-bygge-op/

16. januar 2026
Læs flere på Facebook