Børn og unge bliver dannet i mødet med verden omkring dem – ikke mindst i daginstitutioner og skoler. Derfor er det betydningsfuldt, hvilke værdier og hvilket menneskesyn vi møder dem ud fra, og at vi er bevidste om, hvordan og med hvad, vi påvirker dem.
Kristent Pædagogisk Institut (KPI) tilbyder målrettede ressourcer og rådgivning, der hjælper skoler og institutioner med at gennemtænke deres praksis ud fra et kristent perspektiv. Vi ønsker at støtte pædagogisk personale på alle slags skoler og institutioner til frimodigt at møde børn og unge med kristne værdier og menneskesyn. Du er altid velkommen til at henvende dig til KPI, hvis du har en problemstilling, du har brug for sparring på eller gerne vil høre mere om vores tilbud.
Foredragstilbud og pædagogisk dag
KPI tilbyder foredrag til pædagogisk personale, bestyrelser og forældre på skoler og institutioner. Vi afholder bl.a. pædagogisk dag og byder ind med faglig refleksion til personalegruppen. Kontakt hanne@kpi.dk for at høre mere om mulighederne for medvirken i pædagogisk dag eller andre samlinger på din skole eller institution.
Udvalgte foredragsemner til skole og institution:
Børnesyn
Synet på barnet har udviklet sig gennem tiden, og der tales ofte om et moderne børnesyn, som står i modsætning til et gammelt børnesyn. Hvad betyder de forskellige børnesyn, og hvordan påvirker et moderne børnesyn vores opdragelse og fællesskaber? Ved siden af begge disse børnesyn står et kristent blik på mennesket og på barnet, men hvad har det at byde ind med, og hvad kan et kristent perspektiv betyde for opdragelse, dannelse og fællesskab i vores tid?
Foredraget holdes af:
Påvirkning med respekt
Vi kan ikke undgå at påvirke hinanden. Vi påvirker fx børn og unge i hjem, skole og kirke – og de påvirker os. Men hvordan gør vi det på en god måde, så børn og unge møder voksne, der vil dem noget, men som samtidig har respekt for dem? Foredraget bygges op om en model for påvirkning med respekt.
Foredraget holdes af:
Oplæg til forældrearrangementer
KPI står i spidsen for projektet ”Frimodigt forældreskab”, hvor et større underviserkorps tilbyder oplæg til forældrearrangementer – fx på skoler. Se mere om tilbuddet her.
Kurser
KPI har stor erfaring med at afvikle kurser særligt henvendt til lærere. Vi holder kursusdage og efterskolekurser og arbejder også gerne med udviklingen af nye kurser, hvis du har en konkret idé.
Se mere om vores kurser her.
Faglige netværk
Vi arbejder på at opstarte pædagogiske netværk rundt omkring i landet, hvor pædagogisk personale og personer med interesse i kristendom og pædagogik kan reflektere sammen over sammenhængen mellem deres faglighed og et kristent livs- og menneskesyn.
Vores plan er at lancere de pædagogiske netværk i sommeren 2026, men tag allerede nu kontakt til hanne@kpi.dk, hvis du ønsker at være med og blive holdt opdateret.
Udvalgte ressourcer til skoler og institutioner
Artikel
•
At blive sig selv i et kristent (unge) fællesskab
Forfatter: Hanne Terp Legarth – Institutleder i Kristent Pædagogisk Institut
Om ungefællesskaber og samspillet mellem socialisation og subjektifikation i arbejdet med fællesskaber. Hvad betyder et kristent perspektiv på fællesskab i dette samspil, og hvordan skaber vi både plads til værdifællesskab og uenighedsfællesskab?
Download
Foredrag
•
Trivsel og egenomsorg i arbejdet med mennesker
Foredragsholder: Dorthe Terp Møller – Pædagog og psykoterapeut
For mange professionelle der arbejder med mennesker, og hvor opgaven er at hjælpe og støtte andre i livet, er der en øget risiko for stress, … Læs mere